Tre små uddrag

KANNIBALEN I SNEEN

Uddrag af kapitlet om Eddy Merckx i Giro d'Italia 1968

[...] Kannibalen sidder stadig sammen med sine to værste konkurrenter, Lille Zilioli og Rovfuglen Gimondi. Han kan se, at de hundefryser i kulden. Kannibalen fryser også, men inden i ham brænder han efter at angribe.

Og endelig sker det! For nu giver Vittorio den unge Kannibal lov til at angribe. ”Kom så, Eddy! Nu kører du. Vis dem, hvem du er!”

Kannibalen rejser sig op i pedalerne. Det ser vanvittigt ud. Den regnvåde sne vælter ned over ham, og han har kun et tyndt lag tøj på. En kortærmet trøje, shorts, en hue og et par vanter. Alligevel er han fyr og flamme. Han træder til med alt sit raseri og al sin sult. På et splitsekund river han sig løs fra de andre. Lille Zilioli og Rovfuglen er hjælpeløse.

Kannibalen pløjer sig op gennem regnen og snedriverne. En for en indhenter han sine forfrosne konkurrenter. De ligger spredt ud over bjerget og kæmper med de sidste kræfter for at holde varmen og undgå at blive hentet. Men Kannibalen æder dem råt, den ene efter den anden. Han tager et minut, to minutter, tre minutter og fortsætter sin vilde menneskejagt gennem snestormen. Til sidst har han indhentet samtlige ti minutter og slugt hver og en af sine modstandere.

 

 

 
 

 

 

VILDSVINET VENDER TILBAGE

Uddrag af kapitlet om Philippe Gilbert i Flandern Rundt 2017

[...] Vildsvinet tordner op over det stejleste stykke og fortsætter bare sit angreb. Han flyver af sted hen over stenene. Det brutale angreb kan mærkes helt ned i gruppen med Peter Sagan og Gyldne Greg. De var tæt på at hente Vildsvinet inden muren, men på den anden side har det iltre vilddyr skabt mere end et minuts forspring. Han har flået feltet fra hinanden og forvandlet Oude Kwaremont til en slagtebænk, hvor verdensstjerner forbløder.

[...] Nu rammer Vildsvinet dagens sidste mur, Patersberg. Det er en kort stigning, men det er den stejleste i hele løbet. Vildsvinet går næsten helt i stå. Han slingrer fra side til side, mens forspringet begynder at smuldre. Han ser sig tilbage ned ad muren, hvor han får øje på sin blodtørstige, gamle kaptajn, der nærmer sig mere og mere...   

 

 

 

 

 

 

 

PIRATEN OG HANS REGNFRAKKE

Uddrag af kapitlet om Marco Pantanis duel med Jan Ullrich på etapen til Les Deux Alpes i Tour de France 1998

[...] Piraten kører i et vanvittigt tempo ned ad de glatte og regnvåde veje. Store Jan kan slet ikke indhente ham. I et sving er det tæt på at gå galt for tyskeren. Cyklen styrer lige ind mod klippevæggen, og først i allersidste sekund undgår han katastrofen. Det skræmmer ham, så han slet ikke tør køre lige så stærkt som Piraten.